Eldeco / Euro-blok
Italienske Euro-blok har de sidste 25 år distribueret single og dobbelt stik, Plug-in og spring-terminaler og de sidste 10 år har de også haft pcb klemrækker i deres sortiment. De har på relativt få år, fået sig gjort godt bemærket på komponentmarkedet i store dele af Europa.
Deres design er fremstillet i overensstemmelse med Internationale standarder, produkterne er UL-Godkendte samt underlagt REACH/RoHs direktiverne. Komponenterne er produceret i Kina, og naturligvis CEE-godkendt.
Der er lagt vægt på et design i høj kvalitet, og i materialer der er førende indenfor produktion af stik til elektronikindustrien -Plasthuset er lavet af en PA66-V0 Polyamid/selvslukkende plastic (GLOW WIRE-konform) hvilket er med til at den mekaniske og elektriske ydeevne er i top. -Loddestiften er lavet af forniklet kobber, hvorved man opnår en stabil og lav kontaktmodstand og ikke mindst stor korresionsbeskyttelse. Denne sammensætning af kobber og nikkel giver mulighed for en lodning med god ledeevne, også ved blyfri lodning.
Det er vigtigt at kontaktfladerne ved strømførende komponenter har den samme metalliske overflade, for at undgå en elektrolytisk nedbrydning af det mindst ædle metal, samme princip som galvanisk tæring.
Klemrækken også lavet af forniklet kobber, så de er også godt beskyttet mod korrosion. -Skruer er lavet af stål med en zinkbelægning.
Hvis man som producent har et ønske om en anden overfladebehandling f.eks. forgyldt eller måske skruer med kobberlegering, så er det også en mulighed – Dog er det ikke en standard vare, og derfor kan leveringstiden være længere.
Har du spørgsmål omkring produkter fra Euro-block, så kontakt os gerne.